MANDEHØRM

31. MAY - 29. JUNE 2019

Mikkelsen har været graffitimaler siden 1984 og selvom han oftest tyr til maleriet som udtryksform tæller hans arbejde også skulpturer, graffiti, installationskunst, grafik, street- og land art. Hans samlede virke lægger sig tematisk i forlængelse af memento mori-traditionen, som kredser om kontrasten mellem liv nu og den uomgængelige død, der venter lige om hjørnet. Mikkelsens værker myldrer med kranier, og det er da også et forsølvet kranie, hvis hovedskal er erstattet af et frodigt landskab med svensk hytte-idyl, der er hans bidrag på Metropolitan Museum Of Art i New York...

Stikker det helt af?

Under overskriften Mandehørm har Frodo Mikkelsen samlet en blanding af anerkendte og ukendte, unge og ældre kunstnere: Sylvest Jeppesen, Claes Jennow og Rasmus Eckhardt.

De arbejder med malerier, grafik, kollager og skulpturer. Eneste fælelstræk er faktisk, at de er dygtige, og at de er mænd.

“Jeg elsker gruppeudstillinger, hvor de mange forskellige udtryk spiller op imod hinanden og snakker sammen,” siger Mikkelsen. “Det er hundrede gange mere interessant end at se 20 værker af den samme kunstner. Jeg glæder mig helt vildt til den her udstilling: bliver det fuldstændig fantastisk et udtryk, eller stikker det helt af,” griner han.

Kunst og kønskvoter Mikkelsen betegner ikke sig selv som provokunstner, og han vægrer sig ved at være for firkantet i sine udmeldinger. Men anspurgt til idéen bag udstillingens ramme siger han alligevel: “Der er så meget snak om kønskvoter og at mændene, som historisk har siddet tungt på kunsten bør åbne feltet op. Men på akademierne er mændene jo helt vildt i undertal, så måske er tiden løbet fra den slags bekymringer? Otte ud af ti er kvinder!”

Det fik ham til at overveje: kan man egentlig se, at et kunstværk har en mand som afsender? Og vil der automatisk gå mandeværksted og pin-up-plaketer i den, når man laver et rent mandefællesskab?

“Det bliver spændende at se, om publikum vil læse en masse ind i den her samling billeder, fordi vi pointerer, at den er lavet udelukkende af mænd,” siger han. “Vi kunne også bare have holdt vores kæft. Måske bliver det definerende, og måske vil det vise sig, at nogle af værkerne omvendt bliver opfattet som feminine – hvem ved, hvad der vil ske. Det er det, der er det sjove.”

Previous
Previous

SUMMER SHOW 19

Next
Next

HAVE AT HAVE EN HAVE / JET-TE L. RANNING