Mazja har brugt naturen som sit lærred. Landskabet er manipuleret med farver, der ikke findes i naturen, og kunstneren påkalder sig med sin farvestrålende fordrejning af naturens ellers så stille skønhed beskuerens opmærksomhed.

For fotografierne er på én gang smukke og forstyrrende. Den kunstige forbedring af det naturlige og levende er på samme tid tilfredsstillende og urovækkende. Det minder os om noget. Om den efterhånden udflydende kontrast mellem fakta og fiktion. Om hvor ofte vi manipuleres til at opfatte noget som naturligt, som i virkeligheden er fordrejet til den rene fiktion. Om Snapchat filtre og sindrige apps, der forskønner det allerede skønne til det bliver vrangbilleder, ingen kan leve op til. Det naturlige er blevet kunstigt.